NailFreak Gel Polish vejledning & påføringsguide:

Smukke og perfekte negle, starter med en god forberedelse af neglen. En solid prep er altafgørende for et smukt og holdbart resultat, læs vores vejledning her og guide til påføring af gelpolish.

Find alle produkterne fra Nailfreak her

Klargøring af neglen inden brug af gelpolish:

Prep neglen ved at skubbe neglebånd let op, og fjerne dødt og overskydende hud – brug en nipper og en neglebåndspusher. Vær forsigtig med ikke at skade og lave hul på hud og neglebånd. Fil neglen til i ønsket facon – brug NailFreak neglefil grit 100/180. Rens neglen med en NailFreak Fnugfri wipe vædet i acetone eller isopropyl alkohol.

Base Coat:

Påfør et tyndt lag NailFreak Base Coat så tæt mod neglebånd og kanter du kan komme, undgå kontakt med hud og neglebånd. Base Coat hærdes i NailFreak UV/LED neglelampe i 60-90 sekunder

Gel Polish:

Påfør et lag tyndt lag NailFreak Gel Polish så tæt mod neglebånd og kanter du kan komme, undgå kontakt med hud og neglebånd. Det er bedre at lægge flere tynde lag end et tykt. Hvis lakken krøller efter at have været i lampen, er der lagt et for tykt lag. NailFreak Gel Polish hærdes 90 sekunder i NailFreak UV/LED neglelampe. Gentag proceduren til det ønsket resultat.

Builder Gel:

Produktet rystes før brug. Builder Gel påføres den rene naturnegl. Det er ikke nødvendigt at påføre Base Coat under. Builder Gel kan anvendes alene eller under Gel Polish, hærdes 90 sek. I lampen. Afslut med Top Coat der ligeledes hærdes i 90 sekunder.

Top Coat:

Afslut med NailFreak Top Coat så tæt mod neglebånd og kanter du kan komme, undgå kontakt med hud og neglebånd. NailFreak Top Coat hærdes 90 sekunder i NailFreak UV/LED neglelampe.

After Care:

Dine hænder er dit mest brugte værktøj og udsættes dagligt for lidt af hvert, hvorfor neglepleje er et absolut must, når det kommer til smukke, sunde og velplejede negle. For at holde dine neglebånd pæne og din Gel Polish funklende, anbefales det at du bruger NailFreak Nail Oil 2 gange dagligt, på begge neglebånd – både over og under neglen.

Aftagning af NailFreak/Soak-off:

Brug din NailFreak buffer grit 100/180 til at buffe overfladen af din Gel Polish matte. Undgå at buffe ned i naturneglen. En Fnugfri wipe vædes i acetone og neglen pakkes ind og sluttes tæt til.

Efter ca. 10-15 minutter fjernes wipe og produktet skrabes forsigtigt af med en neglebåndspusher. Gentag proceduren indtil alt produktet er fjernet. Med en let hånd og den fine side af NailFreak buffer, buffes de sidste rester af produkt forsigtigt af neglen. Vær OBS på ikke at buffe ned i naturneglen.

Afslut med NailFreak Nail Oil

Vigtig information:

Brandfarlig. Følg altid produktanvisninger. Undgå direkte kontakt med huden. Stop øjeblikkeligt brug ved irritation eller rødme. Opbevares køligt og uden for sollys. Opbevares utilgængeligt for børn. NailFreak skal altid fjernes ved soak-off. Må ikke pilles af. Fil aldrig ned i naturneglen.