Burberry blev grundlagt i 1856 af den britiske 21 årige Thomas Burberry. Burberry er mest kendt for sit røde, hvide, sorte og sandfarvede mønster "Nova", som første gang blev brugt som for i deres trenchcoat i 1924, og først i 1967 blev det brugt i andre kollektioner. Burberry har altid været opfattet som noget udelukkende til overklassens lidt ældre kvinder, men et nyt hold designere og med lidt hjælp fra David Beckham gjorde det i 1997 yderst populært igen.